Det vilde ophav til husæslet er de afrikanske æsler, nubisk og somalisk, som næsten er udryddet. Æslet bruges især til at bære byrder og kan bære op til 300 kg, sjældnere til træk, ridning eller avles for mælk, kød og skind. Hunnen kaldes en æselhoppe, ungen et føl. Husæslet er planteæder. Dets nøjsomhed er legendarisk; bortset fra nælder, skovsyre og græs forurenet af urin og afføring æder husæslet næsten al planteføde, æsler gnasker endda træ og kan delvist fordøje det. Rent vand er dog vigtigt for det. Nøjsomhed og evnen til at klare sig på næringsfattige planter har æslet arvet fra sine vilde forfædre, som før domestikation ofte levede af forskellige tørre græsser og halvørkenens tornede buske. Levetid: 27–40 år, vægt: 80–480 kg (voksen), hastighed: 24 km/t (max.), skulderhøjde: 79–160 cm (voksen).
