Sociale færdigheder hører til blandt de vigtigste kompetencer, et barn udvikler i løbet af barndommen. Den måde, hvorpå barnet kommunikerer, interagerer og deler plads med andre børn, påvirker direkte dets fremtidige evne til at fungere i en gruppe, finde venner og skabe meningsfulde relationer.
Det er helt forståeligt, hvis du er bekymret for, om du starter interaktioner for tidligt eller for sent.
Betydningen af sociale interaktioner i den tidlige barndom
Hvad er egentlig børns første sociale interaktioner, og hvorfor er de vigtige? Det drejer sig om barnets første forsøg på at indgå i kontakt, kommunikation eller leg med andre børn. Sociale interaktioner er vigtige, fordi de giver barnet mulighed for at udvikle sund kommunikation og lærer det empati, at dele, tålmodighed og konflikthåndtering.
Psykologer påpeger, at et barn har brug for stimuli fra jævnaldrende for en sund mental og emotionel udvikling. Selvom det kan være simple interaktioner som “må jeg låne den klods?” eller gensidig iagttagelse, udgør netop disse små øjeblikke grundlaget for barnets sociale kompetencer.
Ved kontakt med jævnaldrende møder barnet andre tilgange, vaner og temperamenter og lærer at håndtere dem. Det lærer at forstå andre, respektere forskelle og håndtere forskellige følelser.
Hvornår er det rette tidspunkt at starte barnets første kontakt med jævnaldrende?
Mange fagfolk beskæftiger sig med spørgsmålet om det rette tidspunkt for de første sociale kontakter. Generelt er der enighed om, at barnet begynder at være bevidst parat til at kommunikere med andre børn omkring 6–12 måneders alderen. I denne periode viser børn større interesse for omgivelserne og for andre børn, som ligner dem selv.
Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet i denne periode skal møde jævnaldrende regelmæssigt, men det er en sensitiv fase, hvor interessen for andre børn begynder at vokse, og det er hensigtsmæssigt at være opmærksom på denne naturlige impuls. Omtrent mellem det første og andet leveår ser man mere intense forsøg på at deltage i fælles leg og kommunikation.
Nogle børn er klar til interaktioner tidligere, for andre tager det længere tid. Hold altid øje med dit barn, dets reaktioner, adfærd og interesse. Børn sender som regel selv tydelige signaler om, hvorvidt de er modne til møder med jævnaldrende.
Pres ikke for meget, men find naturlige lejligheder – gåture med barnevogn, legestuer, veninder med børn, besøg i legehjørner osv.
Risici ved for tidlige og for sene sociale interaktioner
Lad os begynde med risiciene ved for tidlige interaktioner. Nogle børn, som ikke er følelsesmæssigt parate, kan opleve stress, frygt eller uro. Overstimulering i sociale omgivelser kan påvirke deres adfærd negativt og give søvnproblemer og angst.
Omvendt kan det også give problemer at udskyde sociale kontakter for længe. Barnet kan blive usikkert i grupper og mere ængsteligt. Tilpasningen til fællesskaber som vuggestue, børnehave eller mødregrupper bliver også langt sværere.
Find derfor en balance, og tænk over barnets temperament. Begynd derefter gradvist og nænsomt.
Det er svært at time de første sociale kontakter rigtigt, men du kan altid prøve, og hvis det ikke lykkes, så tving ikke barnet til noget. Ideelle miljøer er steder, hvor der er andre børn, men hvor interaktion ikke er nødvendig, for eksempel legepladser. Så kan du se, om barnet søger hen til de andre børn, eller om det bliver tæt på dig og kun kommunikerer med dig.