Mange børn drømmer om at have en dyreven derhjemme, hvad enten det er en lille hamster, et nuttet marsvin, en trofast hund eller en kælen kat. Børn og dyr har som regel et smukt forhold, som kan påvirke barnets udvikling meget positivt, styrke ansvarsfølelsen og fremme empati. Et dyr er dog ikke legetøj; det kræver kontinuerlig pleje, tid, energi og også en vis viden. Derfor er det vigtigt, at forældre vælger et passende dyr og lærer barnet, hvordan man passer det korrekt.
Måske ser du allerede dit barns begejstring – en begejstring, som bestemt er skøn, men som i sig selv ikke er nok til at gøre det til en lille dyrepasser. For at barnet på sigt får et positivt forhold og en samvittighedsfuld tilgang til pasningen af et kæledyr, er forældrenes vejledning afgørende helt fra begyndelsen. Det er en god idé, at forældre inden selve anskaffelsen af dyret grundigt forklarer hvad pasningen indebærer, hvilke pligter der følger med, men også hvor meget glæde dyret kan bringe.
Hvilket dyr er det bedste valg for jeres familie?
Det første vigtige skridt er beslutningen om, hvilket dyr der skal blive en del af familien. Når I vælger, bør I overveje barnets alder, dets færdigheder, familiens livsstil, tidsmæssige kapacitet og pladsforhold. Det siger sig selv, at et lille barn, som først lige er ved at opdage verden, ikke kan tage sig af et større dyr som for eksempel en hund. Familier overvejer ofte små pattedyr som hamstere, marsvin eller fisk, især til yngre børn.
Gnavere, fisk eller undulater er som regel ikke krævende, og deres pasning kan klares af mindre børn med forældrenes hjælp. Samtidig er disse dyr et godt første skridt til at opbygge forståelse for regelmæssighed i pasningen, ernæring og dyrs behov. Omvendt vil plejen af større dyr som hunde, katte eller endda heste kræve et markant større engagement fra de voksne.
Et vigtigt aspekt er også at vurdere de økonomiske omkostninger forbundet med et dyr. Barnet skal have forklaret, at et levende dyr også betyder løbende udgifter som foder, dyrlæge, nødvendigt udstyr og eventuelle særlige behov (vaccinationer, ormekur, operationer).
Endelig bør I overveje, hvor længe dyret vil leve. Tal åbent med barnet om den forpligtelse, det er at anskaffe et dyr. Fra begyndelsen er det godt at dyrke bevidstheden om, at der er tale om et levende væsen, som bliver en del af familien i mange år, ikke måneder. Netop med denne tilgang udvikler vi hos børn ansvarsfølelse, empati og en relation til naturen og andre levende væsener.
Forberedelse til dyrets ankomst
Inden dyret endeligt flytter ind i familien, er det klogt at afklare, hvornår I anskaffer dyret. Forklar derefter tydeligt børnene, hvilke opgaver i pasningen af dyret der bliver deres.
Mange forældre har haft gode erfaringer med at lave en overskuelig plan eller kalender, hvor de enkelte opgaver registreres og følges. I starten kan en sådan kalender være en stor hjælp ikke kun for barnet, men også for forælderen, som får mulighed for at holde øje med, at pligterne bliver udført, og løbende belønne barnet med enten ros eller en lille belønning.
Det er også vigtigt, at hjemmet er forberedt på dyrets ankomst: et komfortabelt og sikkert sted, kvalitetsfoder eller en seng/kurv, og eventuelt legetøj, som dyret har til rådighed lige fra dets ankomst. Ved at inddrage barnet i forberedelser og indkøb opstår der fra start et stærkere bånd og en tydeligere ansvarsfølelse.
Forældre bør allerede fra de første øjeblikke understrege for barnet, at dyret er et levende væsen. Respekt for dyr gives bedst videre gennem forældrenes eget eksempel på omsorg, respekt og nænsom behandling. Inden dyret kommer ind i familien, bør I også tale med barnet om nødvendigheden af at respektere visse grænser – for eksempel at dyret har brug for tid til hvile eller fodring, hvor barnet ikke bør forstyrre det.
Daglig pasning og fastholdelse af barnets langsigtede interesse
En af de største udfordringer ved langvarig pasning af et dyr er, at barnets interesse gradvist kan falde. For at undgå det er det vigtigt at gøre pasningen interessant, varieret – og frem for alt regelmæssig. Fælles aktiviteter (at gå tur med hunden eller fodre marsvinet) fungerer godt, ligesom ros for veludført arbejde.
En anden mulighed kan være at inddrage barnet i forskellige konkurrencer eller arrangementer med dyret – for eksempel udstillinger eller mindre lokale konkurrencer. Også besøg hos dyrlægen kan blive en pædagogisk positiv oplevelse. Barnet forstår, hvor vigtig regelmæssig pasning er, hvordan man genkender mulige problemer, og hvordan man er en ansvarlig dyreholder.
At anskaffe et dyr til familien er på mange måder dejligt, men overvej beslutningen grundigt og forbered barnet på det hele. Det er bestemt en god idé at sikre sig, at barnet virkelig er interesseret i dyret, ønsker at passe det, og at det ikke bare er et indfald.