Den adskiller sig fra de fleste arter ved sin hårede næse og skiller sig særligt ud fra den kæmpe kænguru med sin brune pelsfarve. Den er primært aktiv om natten, når den græsser, især på græs, men nogle gange spiser den også buskblade eller tygger på lave træer. Den store kænguru vokser til en kropslængde på 90 centimeter til 1,4 meter, halen når en længde på omkring 75 centimeter og maksimalt én meter. Vægten hos voksne dyr varierer betydeligt og afhænger af kønnet; hunnerne når den lavere grænse, mens hannerne når den højere grænse (20-75 kg). I parringstiden er den store kænguru aggressiv, og hannerne kæmper om hunnerne, mad og hvilepladser. Drægtigheden hos den store kænguru varer i gennemsnit omkring 36 dage. Den nyfødte kænguruunge er meget uudviklet ved fødslen – den er nøgen, blind og savner bagben. Den klamrer sig med kløerne til moderens pels og klatrer kun ved hjælp af sin lugte- og følesans til hendes pung (hanner har ikke pung), hvor den suger på en mælkepat. Omkring 7. måned stikker ungen hovedet ud af pungen, smager på græsset, men når den er i fare, kravler den straks tilbage i pungen. I det første år græsser den allerede med de andre og kravler ikke længere tilbage i pungen, men bliver i nærheden af moderen indtil 2. år.