Allerede i mors mave hører og reagerer barnet på menneskestemmer og lyde. Fra fødslen kommunikerer det selv med gråd, pludren og andre lyde. De første måneder af livet er afgørende, fordi de lægger grundlaget for den senere evne til at kommunikere og udtrykke sig verbalt.
Mange forældre spørger, hvordan man effektivt kan støtte sprogudviklingen, netop når den lille endnu ikke udtrykker sig med ord. Tidlig stimulation og rigtigt tilrettelagte interaktioner er vejen til, at barnets sproglige færdigheder udvikler sig optimalt.
Hvad er godt at vide
For at støtte barnets sprogudvikling med succes må vi først forstå de enkelte udviklingstrin. Allerede i den første måned kan barnet registrere menneskestemmer og reagere med mimik eller bevægelser. Fra anden til tredje måned optræder den velkendte pludren eller vokalisering, som markerer barnets første verbale forsøg på at kommunikere. I denne periode leger barnet med lyde og deres intensitet.
I 3–6-månedersalderen begynder barnet meget aktivt at lære sin egen stemme at kende. Det træner intensivt i at lave korte, stavelseslignende lyde som "ba ba", "ma ma" osv. Midt i det første leveår lytter barnet til forældrenes tale og lærer at skelne mellem forskellige stemmemelodier og intonation. I disse måneder lærer barnet at forstå modersmålets kendetegn.
Mellem 6 og 9 måneder begynder barnet at gentage simple lyde og stavelser, som det hører. Perioden fra 9 til 12 måneder bringer de første egentlige forsøg på ord. Oftest kommer enkle, tydelige og velkendte ord ("mor", "far", "mormor"). De knytter sig som regel til personer, genstande eller hverdagssituationer.
Alderen for de første ord varierer meget. Nogle børn siger deres første ord allerede omkring ni måneder, andre først mod slutningen af det andet år eller senere. Vigtigere end det præcise tidspunkt er den gradvise tilegnelse af nye færdigheder og barnets aktive kommunikation i alle former – bevægelser, gestik og lyde.
Hvordan støtte sprogudviklingen?
Allerede fra de første dage efter fødslen er det godt regelmæssigt at tale til barnet. Med en venlig tone og et langsommere taletempo giver du barnet mulighed for at lytte til sprogets tonalitet. Det hjælper, når du kommenterer de daglige aktiviteter, du laver sammen med barnet i løbet af dagen, for på den måde øver I sproget.
Aktiv lytning er en meget vigtig teknik, der hjælper barnet med at opleve kommunikationen med dig som en tovejskommunikation. Vær tålmodig, iagttag barnet nøje, reager på dets lydudtryk, og efterlign dets pludren og lyde. På den måde får børn feedback, udvikler deres interesse for kommunikation og forsøger gradvist at efterligne dig.
Interaktioner og små dialoger med barnet er en stor drivkraft for sprogudviklingen. Stil jævnligt enkle spørgsmål, for eksempel "Hvor er bolden?", og vis derefter svaret eller fortæl det selv. Involver gestik, øjenkontakt, mimik og enkle sætninger, som barnet let opfatter.
Uanset om dit barn allerede taler, eller om du stadig venter på de første ord, så vær tryg. Børn lærer hver dag og udvikler sig i deres eget tempo. Det vigtigste er din støtte, tålmodighed og et naturligt stimulerende miljø. Prøv at skabe rigeligt med muligheder for aktiv samtale og leg. Hvis du alligevel er i tvivl, kan en børnelæge eller en logopæd hjælpe med at identificere eventuelle udfordringer.