Alle artikler

Hvordan undgår du at føle dig ensom på barsel?

Barsel opfattes ofte som en lykkelig og idyllisk periode, hvor kvinden endelig sætter farten ned, nyder øjeblikkene med sin nyfødte baby og opdager nye dimensioner af kærlighed og omsorg. Men langt de fleste kvinder føler sig i de næste måneder ensomme. 

Det er ikke din skyld. Ifølge undersøgelser oplever op til 6 ud af 10 tjekkiske kvinder en form for ensomhed under barsel. Vi har alle brug for social kontakt, at dele og at blive forstået, og omsorgen for et barn – selvom den er smuk – kan i lange uger faktisk afskære dig fra den almindelige voksenverden.

1. Hvorfor føler vi os ensomme på barsel?

a) Hvad er ensomhed, og hvordan viser den sig

Ensomhed er ikke bare kedsomhed eller det simple "der er ingen her". Det er en dybere følelsesmæssig tilstand, hvor vi føler, at vi mangler social kontakt eller meningsfulde relationer. Man kan føle sig ensom, selv når man er omgivet af andre – for eksempel en mor, der er sammen med sit barn hele dagen, men ikke har mulighed for at tale med en voksen, få et kram, blive lyttet til eller mødt af et andet voksent menneske.

Ensomhed er naturlig, og i et vist omfang oplever vi den alle i forskellige perioder af livet. Problemet opstår, hvis tilstanden glider over i en vedvarende følelse af isolation, sænker vores energi, glæde og motivation, eller endda begynder at påvirke vores fysiske helbred. Psykologisk hænger ensomhed ofte sammen med træthed, irritabilitet, mindreværd eller tristhed. Mange kvinder beskriver, at de har mistet sig selv eller føler sig "usynlige".

For mødre på barsel kommer også pligten til at tage sig af et andet menneske, hvilket betyder mindre tid og rum til sig selv, færre sociale kontakter og nogle gange også mindre søvn og mental ro.

b) Typiske kilder til ensomhed hos mødre

En af hovedfaktorerne er ændringen i livsrytme. Arbejde, interesser og kontakt med andre mennesker bliver begrænset – nu drejer alt sig om babyen. Især i de første måneder er omsorgen intensiv og kræver næsten konstant opmærksomhed.

En anden kilde er det, man kan kalde tab af identitet. Pludselig er jeg ikke længere kollega, sportsudøver, kreativ sjæl ... jeg er først og fremmest mor. Det tager måneder, nogle gange år, før man finder sig selv igen. Og hvis der ikke er en veninde eller familie i nærheden, der kan hjælpe, kan følelsen af forladthed blive endnu stærkere.

Rutinen spiller også en stor rolle. Den daglige rytme – amning/madning, bleskift, putning – kan blive stereotyp og monoton. Og der er ingen at dele de sjove eller krævende øjeblikke med, fordi partneren ofte arbejder, og vennerne har deres eget.

Sidst men ikke mindst handler det også om samfundets pres. "Barsel er jo det smukkeste i livet." Hvis din oplevelse ikke er et eventyr, kan du føle skam eller skyld over at dele de svære følelser.

c) Psykologiske og sociale sammenhænge

Ensomhed fordyber følelsesmæssige nedture og kan også være et første tegn på mere alvorlige problemer som angst eller en fødselsdepression. Samtidig er det vigtigt at forstå, at kontakt med andre mennesker ikke altid er en automatisk kur. Det handler ikke kun om mængde, men især om kvaliteten af relationerne.
 

2. Du er ikke alene, og ensomhed er ikke svaghed

Værdien af at dele og af støttegrupper

Et af de mest virksomme midler mod ensomhedsfølelse er at dele. Det kan føles, som om du er den eneste, der oplever det her, men sandheden er, at andre mødre ofte står med de samme spørgsmål og følelser. At komme i selskab med kvinder i samme livssituation kan give stor lettelse.

Legestuer og legepladser er ideelle til at skabe nye kontakter; barnet kan lege med andre, og du kan starte med smalltalk med de andre forældre. Måske ses I igen næste gang og kan bygge videre på samtalerne. 


3. Tid kun til mig

a) Hvorfor er tid til sig selv afgørende?

En af forældreskabets største udfordringer er den konstante udskydelse af egne behov til fordel for barnet. At være konstant "på vagt" er dog usundt på sigt. Du har brug for ikke kun fysisk hvile, men også mental – intellektuel stimulering, egne hobbyer og tid, der kun er til dig.

Psykologer siger, at for at føle sig fyldt op, forebygge udbrændthed og bevare den mentale balance er det nødvendigt regelmæssigt at gøre noget kun for sig selv. Selv korte stunder til dig selv øger lykkefølelsen og energien og mindsker frustration og ensomhed. Giv dig selv denne luksus uden dårlig samvittighed.

b) Sådan håndterer du "mom guilt"

Mange mødre plages af indre samvittighedskvaler – følelsen af, at hvert sekund brugt på sig selv er forkert. Virkeligheden? Glad mor = gladt barn og en glad familie. Glem tanken om, at du altid skal være der kun for andre. Hvis du vil klare forældreskabet med glæde, har du brug for disse øjeblikke til at genstarte dig selv. Forklar dit netværk, at tiden til dig selv også er for deres skyld – og overbevis dig selv om det!

4. Relationer, der heler: Sådan plejer du parforhold, familie og venskaber

a) Kommunikation med partneren og fordeling af omsorgen

Barsel, især efter det første barn, er en kæmpe belastning ikke kun for mor, men for hele parforholdet. Ofte bliver du hovedansvarlig ikke bare for barnet, men også for hjemmet, og partneren føles pludselig mere som en hjælper. Nøglen er åben, konkret og samtidig venlig kommunikation om, hvordan du faktisk har det.

Vær ikke bange for at sige fra, når du ikke kan mere. Fordel omsorgen fair. Selv korte stunder sammen "som kærester" (film, kaffe, gåtur) lægger fundamentet for et godt samliv som forældre. Hvis I har mulighed for det, så planlæg i det mindste en date indimellem og tal også om andet end børn.

b) At bevare kontakten med venner

Venskaber ændrer sig efter et barns fødsel – nogle bliver, andre glider væk. Prøv at holde relationerne ved lige med faste opkald eller i det mindste beskeder. Vær også åben over for venner uden børn – nogle gange kan deres voksne perspektiv hjælpe dig med at koble fra omsorgen for barnet.

Tip: Hvis et venskab er kølet af, så prøv at skrive først. Måske går de med de samme tanker, og isen kan brydes med en lille hilsen eller invitation...

c) Involver den udvidede familie i både pasning og hygge

Bedstemødre, bedstefædre, tanter, onkler – netop det familiære netværk kan være en stor støtte. For eksempel når du har brug for børnepasning. Hvis du bor langt fra familien, kan du også bruge virtuel kontakt og tage en videosamtale med dine nærmeste. 
 

Barsel er en rejse. Og en lejlighedsvis følelse af ensomhed eller tvivl om, hvorvidt du gør det godt nok, hører med. Ensomhed på barsel er hverken svaghed eller noget unikt. Det er et kald på kontakt, deling og støtte.

Tillad dig selv at mærke alle følelser – også træthed eller frustration. Tøv ikke med at sætte tid af til dig selv, opsøge og skabe nye venskaber og pleje parforholdet og relationerne.