Evnen til at kommunikere klart og korrekt er en af de grundlæggende færdigheder, som et barn har brug for til en sund udvikling og et godt liv. Børn lærer at kommunikere gradvist i de første leveår og i forskelligt tempo fra barn til barn. Forældre er dog ofte i tvivl om, hvordan man bedst støtter sprogudviklingen, og hvornår der er grund til at være ekstra opmærksom.
Sprogudvikling hos børn – faser og hvornår skal man være opmærksom?
Børns tale udvikler sig gradvist fra fødslen og op gennem de første skoleår. Lige efter fødslen er kommunikationen primært begrænset til gråd og skrig. Omkring 3-månedersalderen begynder barnet at pludre, genkender forældrenes stemmer og reagerer med smil.
Fra cirka 6 måneder forsøger barnet at efterligne lyde og danner simple stavelser ("ba-ba", "ma-ma"). De første enkle ord kommer mellem 12–18 måneder. Omkring 2-årsalderen bruger barnet ofte korte sætninger som "mor mad".
I 3–4-årsalderen kommunikerer barnet med korte sætninger, stiller spørgsmål og reagerer passende på simple instruktioner. Mellem 5 og 6 år er sproget næsten fuldt udviklet – barnet taler grammatisk korrekt, selv om det måske endnu ikke kender de mere komplekse ord.
Det er godt, hvis forældre er ekstra opmærksomme, hvis et barn som toårig slet ikke bruger ord eller kun har et meget begrænset ordforråd, ikke forstår simple instruktioner som treårig, eller hvis barnets udtale stadig er vanskelig at forstå omkring fireårsalderen. I sådanne tilfælde er det en god idé at rådføre sig med en børnelæge eller en logopæd.
De mest almindelige problemer i sprogudviklingen og deres årsager
Hos børn ser man hyppigst forsinket sprogudvikling, udtalevanskeligheder (læspen, udfordringer med r-lyden, problemer med s-lyde) og forstyrrelser i taleflyden (stammen).
Den hyppigste årsag er mangelfuld sproglig stimulering fra de voksne – hvis barnet vokser op i et miljø med begrænset samtale eller i høj grad overlades til tv eller tablet, kan sprogudviklingen blive forsinket. Også genetiske forhold og helbredsmæssige faktorer spiller ind, fx hørenedsættelse, respiratoriske problemer, langvarigt forstørrede adenoider m.m.
En vis usikkerhed i talen er almindelig i den tidlige barndom. Det vigtigste er at se på helheden – et barn, der gerne vil kommunikere, men endnu har begrænsede færdigheder, udvikler sig typisk hurtigt. Hvis problemerne fortsætter, kan barnets selvværd og sociale kompetencer påvirkes; derfor bør man ikke undervurdere situationen.
Har barnet udfordringer med modersmålet, så vent med at introducere fremmedsprog.
Forældrenes rolle i barnets sprogudvikling: hvordan kommunikerer man bedst?
Forælderen er barnets primære og vigtigste samtalepartner – gennem den daglige dialog lærer barnet sproget at kende og at bruge det aktivt. Når du taler med børn, så brug et klart, tydeligt og lidt langsommere talesprog. Udtal ordene korrekt, så barnet får et godt forbillede.
Du hjælper barnet mest ved at stille åbne spørgsmål ('Hvad skal vi lave nu?') og give det god tid til at svare. Lyt aktivt og vis, at du oprigtigt er interesseret i samtalen med barnet.
Undgå typiske fejl, som fx at 'babysnakke' eller efterligne forkert børneudtale. Afbryd ikke barnet, når det taler, og straf det ikke, hvis det udtrykker sig forkert. I stedet skal du tålmodigt gentage den korrekte udtale og anerkende hvert forsøg.
Praktiske lege og aktiviteter, der styrker barnets sprog
For de mindste er enkle remser, rim og sange med rytme ideelle – de hjælper med at udvikle ordforråd, hukommelse og artikulation. Involvér de større børn i at fortælle eventyr og historier, og tal om billederne i bøger.
Under hverdagens aktiviteter som påklædning, bad eller indkøb kan du kommentere, hvad I gør ('nu tager vi den grønne hue på', 'vi lægger mælken i kurven'). På den måde lærer barnet simple, praktiske ord og at forstå sammenhænge.
Læs højt for dit barn regelmæssigt og lad det beskrive de billeder, det ser i bøgerne. Stil spørgsmål til billederne, og støt barnet i at beskrive detaljer.
Ordslege som 'Gæt, hvad der er i kassen?', enkle puslespil med lydeffekter eller at efterligne dyrelyde er afprøvede lege, der fremmer sprogudviklingen allerede hos små børn.
Hvilke typer legetøj er gode for sprogudviklingen?
Velvalgt legetøj påvirker direkte barnets sprogudvikling. Gå især efter interaktivt og pædagogisk legetøj , der understøtter kreativitet og kommunikation (puttekasser, puslespil med lyd, bøger med enkle historier, tøjdyr).
Billedkort er meget effektive, ligesom leg med simple klodser eller byggesæt. En børnetavle til at tegne på hjælper også – barnet vil forsøge at sætte ord på det, det tegner.
Derimod er legetøj, som kommunikerer passivt i stedet for barnet (tablets, telefoner, legetøj der blot afspiller lyd uden interaktion), som regel et mindre godt valg.
De mest udbredte myter om sprogudvikling
Blandt forældre florerer flere myter, fx at 'drenge taler senere' eller at 'barnets sprog kommer af sig selv'. At ignorere problemer løser dem sjældent – tværtimod kan de forværres. Stol ikke på myterne, og drøft altid bekymringer med en fagperson.
En sund sprogudvikling påvirker hele barnets fremtid, herunder relationer, uddannelse og selvværd. For at barnet kan udnytte sit fulde potentiale, har det brug for opmærksomhed og stimulering netop i den periode, hvor sproglige færdigheder opstår og konsolideres. Vær derfor ikke bange for at føre åben og tålmodig dialog med barnet, og skab et miljø, hvor det aktivt kan udforske ord, lyde og deres betydninger.