Alle artikler

Hvordan genkender man, at der er behov for børne- eller ungdomspsykoterapi?

Et barn kan indimellem have det svært, hvad enten det er i skolen, derhjemme eller i fællesskabet. Nogle af disse situationer går over af sig selv, men der er også tilfælde, hvor professionel terapi kan hjælpe barnet.


Hvornår giver det virkelig mening at søge hjælp hos fagfolk?

Det er ikke altid enkelt at skelne mellem helt almindelig børneadfærd og det, der kan tyde på et dybere problem. Børn vokser og udvikler sig i forskelligt tempo, men en vedvarende negativ ændring i adfærd, følelser eller skolepræstationer kan signalere en psykisk eller udviklingsmæssig problematik.

Humørændringer kan være et resultat af oplevet stress, frygt eller angst. Hold ekstra godt øje med barnet. Læg mærke til, om tegn på angst, tristhed eller aggressivitet optræder ofte, uden tydelig grund, eller varer ved over længere tid.

Det samme gælder, hvis barnet pludselig ændrer adfærd i skolen. Faldende præstationer, hyppigt sygefravær eller modvilje mod at være sammen med andre kan pege på ikke kun faglige udfordringer, men også psykosociale problemer, for eksempel i relation til jævnaldrende eller voksne.

Hvis du bemærker langvarige ændringer, så tøv ikke med at kontakte skolens psykolog, en børnepsykolog eller en anden specialist inden for børns mentale sundhed.

Hvilke signaler skal man holde øje med?

Et af de hyppigste tegn på behov for terapi er øget nervøsitet eller angst hos barnet. Hvis barnet regelmæssigt oplever stærke bekymringer, er bange for at blive adskilt fra forældrene, eller plages af mareridt, er det en god idé at søge hjælp hos en psykolog. En fagperson kan identificere mere alvorlige årsager til angsten og rådgive om løsninger.

Også aggressiv adfærd eller omvendt tydeligt distanceret og introvert adfærd kan være bekymrende. Vær opmærksom på, om barnet pludselig isolerer sig fra venner, mister tidligere interesser, eller omvendt reagerer urimeligt aggressivt eller vredt ved den mindste anledning.

Enhver ændring i søvnmønster, såsom søvnløshed, lang indsovning eller hyppige mareridt, kan også være et signal. Hvis disse symptomer varer længere end et par uger eller endda forværres, er det tid til at besøge en børnepsykolog.

Hvad gør man, når man opdager, at ens barn har brug for terapi?

Hvis du vurderer, at dit barn sandsynligvis har brug for terapi, så vent ikke. Forklar barnet nænsomt, at et besøg hos en fagperson er helt almindeligt, og at mange børn indimellem har brug for hjælp. Understreg, at terapeuten er der netop for at hjælpe barnet med bedre at håndtere det, der er svært.

Det første besøg hos terapeuten er som regel introducerende. Terapeuten vurderer den aktuelle situation og foreslår en strategi for det videre samarbejde. Husk, at vellykket terapi kræver forældrenes samarbejde og barnets samarbejde med specialisten.

Det er bedst, hvis terapeuten også tilbyder konsultationer til forældre eller aktivt inddrager familien i processen. 

Vent ikke på, om dit barns udfordringer “går over af sig selv”. Jo tidligere I kontakter en fagperson, desto hurtigere kan barnet få det bedre. Observer nøje og læg mærke til de nævnte signaler. Så snart du ser nogle af de mere vedvarende problemer, bør du kontakte en børneterapeut.