Barnets hjerne er som en svamp. Den suger til sig, forbinder, kombinerer og vokser. For virkelig at folde sit potentiale ud har den ikke kun brug for leg og bevægelse, men også for udfordringer, der får én til at tænke og koncentrere sig. Netop det tilbyder hovedbrud.
I modsætning til passiv underholdning på skærme eller hurtige spil uden dybere tænkning giver hovedbrud såkaldt mental gymnastik. Barnet lærer at undersøge, eksperimentere, drage slutninger, gentage og finde andre veje. Alt dette fører til udviklingen af de såkaldte eksekutive funktioner, som er afgørende både i skolen og i hverdagen.
Hvad træner barnets hjerne, når det løser hovedbrud
Logisk tænkning og rumlig orientering. Barnet afklarer relationer mellem objekter, retninger, rækkefølger, regler og deres undtagelser. Det træner evnen til at se på en sag fra forskellige vinkler.
Arbejdshukommelse og koncentration. For at kunne løse et hovedbrud skal barnet kunne holde flere informationer i hovedet på én gang, huske trinene og resultaterne af tidligere forsøg.
Modstandskraft over for frustration. Hovedbrud er ikke lette. Netop derfor lærer de børn at forblive rolige, finde en anden vej, ikke give op og glæde sig over små fremskridt.
Kognitiv fleksibilitet. Det er ofte nødvendigt at ændre strategi, begynde forfra eller lære af en fejl. Denne færdighed er afgørende ikke kun i skolen, men også i livet.
I hvilken alder skal man begynde?
Tumlinger (1–2 år): For de mindste er simple hovedbrud ideelle, som puttekasser, træpuslespil med knopper, enkle labyrinter. De lærer håndtering, forventning og konsekvenserne af deres handlinger.
Førskolebørn (3–5 år): Mere udfordrende puslespil, enkle hovedbrud af typen 'hvad hører sammen hvor' og magnetiske labyrinter. I denne alder er variation og muligheden for at udforske i eget tempo vigtig.
Yngre skolebørn (6–9 år): Forskellige logiske spil med regler, koder, skjulte spor, strategiske hovedbrud, Rubiks terning. Det er ideelt, når barnet bevæger sig fra visuel tænkning til kombinatorik.
Ældre børn: 3D-hovedbrud, mere komplekse logiske brætspil, små programmeringslege, logiksæt og lignende. For eksempel Smart Games eller IQ Fit.
Sådan præsenterer du hovedbrud for børn, så de synes, det er sjovt
Test dem ikke. Leg. Gå til hovedbrud som en fælles leg, ikke som en færdighedsprøve. Børn motiveres mere af en delt oplevelse end af en individuel udfordring.
Processen er vigtigere end resultatet. Mere end 'Rigtigt!' virker 'Interessant fremgangsmåde!' eller 'Det havde jeg ikke tænkt på'. Det hjælper med at bygge sund selvtillid og lysten til at lære.
Pres ikke på for at få dem til at gøre det færdigt. Et hovedbrud må gerne stå uafsluttet; I kan vende tilbage til det senere. Det lærer børn at arbejde med begrænsninger og ikke at presse på for præstation.
Gentag. Selv når et hovedbrud er løst én gang, kan det spilles igen og prøves med en anden strategi, hastighed eller sværhedsgrad.
Hovedbrud i hverdagen
Et hovedbrud er ikke kun et legetøj fra butikken. Hjernen trænes også i hverdagens situationer.
Sammenfiltrede høretelefoner? Lad barnet vikle dem ud. Find-forskellen i en bog? Fremragende træning af opmærksomheden. Børn elsker at være med i den 'voksne' verden.
Du kan finde på enkle logiske gåder til bilturen, lægge ting efter et bestemt mønster eller lege detektiv.
Hver dag, hvor børn løser gåder, bygger, søger, kombinerer og træner deres opmærksomhed, hjælper dem med at opbygge et stærkt kognitivt fundament. Hovedbrud er ikke bare 'ekstra legetøj'. De er redskaber, der hjælper dem til at vokse klogt, selvstændigt og med lyst til at udforske.
Prøv et hovedbrud sammen med dit barn i dag. Måske begejstrer det dit barn. Og måske begejstrer det også dig. Mere inspiration finder du på Kidero.com