Er tiden inde til at lade barnet være alene?
Overvej alder, selvstændighed og evnen til at reagere på forskellige situationer. Lige så vigtige faktorer er også forholdene i hjemmet, det omkringliggende miljø og familiens individuelle opdragelsesstil.
Ifølge loven har forældre eller værger altid det fulde ansvar for deres børns sikkerhed og sundhed. Ud over loven spiller barnets psykiske parathed også en stor rolle. Nogle børn klarer at være alene bedre end andre.
Det er dog også godt at have tillid til barnet og lære det selvstændighed. For meget kontrol og konstant overvågning kan derimod føre til negative konsekvenser som nedsat selvstændighed, tøven ved beslutninger eller mangel på selvtillid. En afbalanceret tilgang fremmer derfor barnets sunde udvikling og dets parathed til at håndtere forskellige situationer.
At lade et barn under 6–7 år uden opsyn indebærer en meget høj risiko. Fra 8–10 år kan et barn kortvarigt være alene hjemme, men kun hvis barnet allerede behersker de grundlæggende regler og kan håndtere krisesituationer på forsvarlig vis, hvis kontaktoplysninger til forældrene er klar, og barnet er tydeligt instrueret i, hvad det skal gøre i forskellige situationer. Det kan også være en god idé at aftale med naboerne, at barnet er alene hjemme, så de om nødvendigt kan holde øje med det.
Hvis der sker en ulykke eller skade på ejendom under forældrenes fravær, kan forælderen endda blive sanktioneret for utilstrækkeligt tilsyn. Tag derfor altid hensyn til dit barns konkrete evner og psykiske modenhed.
Barnets alder er en afgørende faktor, når man beslutter perioder uden opsyn. Generelt anbefales følgende:
- 6–8 år: Barnet kan være uden opsyn i højst nogle få minutter.
- 9–12 år: Barnet er mere selvstændigt og kan klare 1–2 timer alene hjemme. Forudgående forberedelse og gentagen afprøvning er dog nødvendig.
- 13–15 år: Barnet kan typisk være alene i flere timer eller længere.
- 15 år og derover: De fleste unge håndterer at være alene godt.
Undervurder dog ikke barnets personlige modenhed – hvert barn er et individ, og alderen er kun en vejledende rettesnor.
Det er ikke kun alder, der afgør, om et barn kan være alene hjemme. Se på den følelsesmæssige parathed – har barnet konstant behov for kontakt? Hvordan reagerer det på usædvanlige situationer?
Praktiske færdigheder er vigtige: Barnet skal kunne bruge en telefon, ringe til alarmnummeret, kende husreglerne (ikke åbne for nogen, håndtering af elektriske apparater m.m.). Hvis det tøver med disse færdigheder, så vent.
Et positivt tegn på parathed er barnets rolige reaktion på kortvarigt at være alene uden angst eller usikkerhed. Barnet bør proaktivt give lyd fra sig og vide, hvordan det skal agere i kritiske situationer.
Beslutningen om at lade et barn være uden opsyn skal altid være gennemtænkt, gradvis og ske med barnets samtykke. Husk princippet om at opbygge selvstændighed og tillid skridt for skridt.