Du står midt i supermarkedet, og dit barn begynder ukontrolleret at skrige, græde og nægter at flytte sig. Eller I er hjemme, og den tilsyneladende rolige atmosfære forvandles pludselig til en stormfuld scene ledsaget af tårer, skrig og måske endda spark. Ja, det er raserianfald, som næsten alle forældre til børn i alderen mellem et og fem år oplever.
Vredeudbrud er en helt naturlig reaktion. I en vis alder kan barnet endnu ikke udtrykke sine følelser med ord og hjælper sig derfor med kroppen – ved at skrige, græde eller med ukontrollerede bevægelser. Nogle gange er disse følelsesmæssige udbrud så stærke, at forældre spekulerer på, hvad de gør forkert, og hvordan de skal håndtere situationen.
Hvorfor får barnet raserianfald
For at kunne håndtere barnets vrede må vi forstå, hvor den stammer fra. Mellem et og tre år gennemgår barnet en periode, hvor det intensivt udvikler sin egen identitet og forsøger at hævde sin vilje. Når det ikke lykkes, bliver det frustreret og reagerer med et raserianfald.
Set fra et følelsesmæssigt perspektiv er vrede en meget forvirrende følelse for barnet. Barnet ved ikke, hvordan det er at være frustreret eller overvældet, men det er netop disse følelser, det oplever. Det har brug for hjælp fra omgivelserne til at forstå, hvad det gennemgår, og hvordan det skal reagere.
En anden vigtig faktor er fysiologiske faktorer. Sult, træthed eller mangel på søvn kan spille en afgørende rolle. Hvis dit barn får raserianfald på samme tidspunkt hver dag, skyldes det sandsynligvis netop disse behov.
Endelig er der ydre årsager til raserianfald. Kedsomhed, manglende forståelse fra omgivelserne og mangel på opmærksomhed.
Sådan genkender du de første tegn på raserianfald og reagerer korrekt på dem
Det er vigtigt ikke at vente, til vreden bryder ud for fuld kraft. Observer dit barn. Nogle børn begynder at vrikke, bide sig i læben eller knytte de små hænder allerede før selve udbruddet. At identificere disse signaler og reagere på dem hjælper med at forebygge raserianfald.
Hvis der kommer et 'advarselssignal', så forsøg at reagere empatisk. Sig roligt noget i retning af: 'Jeg kan se, at du ikke bryder dig om at skulle vente; nu venter vi et øjeblik sammen.' På den måde viser du barnet forståelse og sætter samtidig grænser.
Ved de første tegn på vrede kan det også være hjælpsomt kortvarigt at skifte aktivitet eller aflede barnets opmærksomhed i en anden retning.
De mest almindelige fejl, forældre begår, når de håndterer børns raserianfald
Forsøg at undgå selv at blive revet med af vreden og begynde at råbe eller true. En sådan reaktion forstærker blot barnets negative adfærdsmønster og kan udløse et endnu kraftigere udbrud.
En anden almindelig fejl er at give efter. Desværre lærer vi dermed barnet, at et raserianfald er et effektivt middel til at få sin vilje.
At ignorere raserianfaldet er heller ikke en passende løsning. Barnet føler sig så alene, forstår ikke sine følelser og lærer ikke at håndtere dem.
Den ideelle reaktion er derfor konsekvens med venlighed.
At bevare ro og overblik under børns raserianfald er en af forældreskabets største udfordringer. Giv barnet kærlig støtte, men sæt samtidig klare grænser. Hjælp barnet med at udvikle følelsesmæssig stabilitet, så I gør det lettere for det at tage de næste skridt i livet. Vi krydser fingre!