Det sker ofte, at børn på et tidspunkt mister lysten til at lære, glider uden om opgaverne, og at frustration eller ligegyldighed sætter sig i ansigtet i stedet for nysgerrighed. Hvorfor er det sådan? Og hvad kan en forælder gøre, hvis man vil støtte barnet i dets selvstændighed og ansvarlighed over for skolen?
Svarene er ikke enkle – et barns motivation for at lære er en kompleks proces, som påvirkes af barnets indre verden, familiens rammer og skolens vilkår.
1. Forstå barnets motivation
Motivation er den kraft, der driver os til handling og giver os lyst og energi til at overvinde forhindringer, nå mål og lære nyt. For børn er motivation for læring en nøglekomponent i en sund udvikling. Uden motivation lærer barnet kun “fordi det skal”, hvilket fører til kortvarig viden, modvilje mod skolen og tab af glæde.
Forskere skelner mellem indre motivation (barnet ønsker af sig selv at opdage noget, noget interesserer det) og ydre motivation (barnet handler på en bestemt måde på grund af belønning, straf eller pres fra omgivelserne). For langsigtet udvikling er det afgørende at støtte netop den indre motivation. Hos børn flyder de to typer dog ofte sammen.
Barnets udvikling påvirker i høj grad, hvordan motivation opleves i forskellige faser. Småbørn og førskolebørn har en naturlig trang til at udforske verden – alt omkring dem er nyt og fascinerende. Når barnet begynder i skole, kan motivationen ændre sig: der opstår præstationspres, sammenligninger med klassekammerater eller skuffelser over nederlag.
Hvorfor går nogle børn i skole med glæde, mens andre ikke gør? Ofte afgøres det af, hvordan det står til med deres indre motivation. I hvilket omfang de får mulighed for selvstændigt at deltage i forskellige lege, vælge materialer eller bestemme, hvornår og hvilken lektie de vil lave. Motivation er ikke en medfødt egenskab – det er en færdighed, der kan udvikles.
Indre motivation betyder, at barnet gør noget, fordi det opleves som meningsfuldt eller sjovt. Det kan være glæden ved at forstå, stoltheden over at mestre en ny færdighed, interesse for et bestemt emne eller nysgerrighed. Ydre motivation er processen, hvor barnet udfører opgaver for en belønning (ros, en slik, et nyt legetøj) eller af frygt for straf (råben, forbud mod tv, en dårlig karakter).
Det er vigtigt at huske, at ydre motivation ikke i sig selv er skadelig – i en vis udviklingsfase er den nødvendig for barnet og fungerer ofte som en midlertidig bro til at opbygge indre motivation. Forældre bliver dog ofte hængende for længe i den ydre motivation, og barnet når måske aldrig frem til den indre.
Med alderen vokser betydningen af jævnaldrende – klassekammerater og venner påvirker barnets holdning til skolen. Puberteten og ungdomsårene er en periode, hvor motivationen påvirkes stærkt af følelser og modstand mod autoriteter.
Forskelle i motivation skyldes ikke kun temperament, men også det miljø, barnet vokser op i. Børn, der oplever tillid og tryghed i hjemmet, bevarer lysten til at lære længere. Omvendt dæmper konstant pres, sammenligninger eller urimelige bebrejdelser deres interesse.
For forældre betyder dette først og fremmest ansvar: at skabe en atmosfære, hvor barnet ikke er bange for at fejle.
2. Sådan motiverer du dit barn derhjemme
Børn lærer først og fremmest ved at efterligne. Når forældre viser nysgerrighed, glæder sig over nye ting og kan begejstres, smitter denne “lærelyst” også af på barnet. Barnets forhold til skole og læring formes i høj grad i hjemmet. Du behøver ikke være perfekt eller vide alt. Det vigtigste er at vise interesse, turde begå fejl foran barnet og vise, at læring ikke kun er et “nødvendigt onde”, men kan være en kilde til glæde og tilfredshed. Læs sammen, diskuter spørgsmål, der falder jer ind, se dokumentarer eller løs gåder og opgaver.
Støt barnet ved at skabe gode rammer, hvor det kan koncentrere sig. Et arbejdsbord med godt lys, en god seng og plads til leg er vigtige. Men også tid og rum, hvor der kan arbejdes i ro og fred.
At støtte selvstændighed er et af de vigtigste aspekter af motivation. I takt med alderen bør barnet få mulighed for selv at planlægge en del af sine pligter, organisere arbejdet og dele større opgaver op i mindre trin osv.
Som forælder hjælper du bedst ved at stille spørgsmål frem for at give råd: “Hvordan vil du gerne gøre det?” eller “Hvad fungerer for dig her? Hvad ville du ændre?”
3. Egnede materialer og aktiviteter, der støtter motivationen
Forskellige aktiviteter eller didaktisk legetøj hjælper barnet med at træne og udvikle forskellige færdigheder – hvad enten det gælder logik, finmotorik, sprog, matematik eller fantasi – og det i en naturlig og uanstrengt form. Et velvalgt materiale eller en aktivitet kan for barnet være en direkte bro mellem leg og læring.
Ideelle aktiviteter kan for eksempel være:
- Bygge modeller, puslespil eller 3D-konstruktioner
- Madlavning eller bagning
- Havearbejde (observere vækst, tælle frø, skrive dagbog)
- Lege butik, posthus eller læge (kommunikation, problemløsning, matematik)
- Eksperimenter med vand, “videnskabelige” forsøg og simpel fysik derhjemme
- Forskellige brætspil med fokus på ordforråd, logik eller opmærksomhed
- Ture i naturen kombineret med opdagelse eller indsamling af forskellige ting (småsten, kastanjer osv.)
Teknologi er en naturlig del af nutidens børneliv, ligesom bøger og byggesæt. Ved at vælge kvalitetsapps, digitale spil eller onlinekurser kan du gøre også mere komplekse emner tilgængelige på en sjov måde. Populære apps omfatter Duolingo (sprog), Khan Academy (matematik, naturfag), Scratch og Code.org (grundlæggende programmering) samt forskellige logiske spil til tablets. Digitale læremidler bør dog ikke erstatte fysisk læring, men være et passende supplement.
4. Rutiner, tidsstyring og motivation
Børn, der har fast struktur i deres pligter, kan både koncentrere sig og slappe bedre af. Struktur i læringen hjælper også med at sænke stress – barnet ved, hvornår der laves lektier, hvornår der er tid til leg, og hvornår man kan hvile. Systematik er en forebyggelse mod overspringshandlinger og mod, at man ender med at lave alting i sidste øjeblik.
Vi anbefaler at afsætte eftermiddagsblokke til lektier, som typisk efterfølges af tid til leg og bevægelse. Ældre børn bør føre deres egen kalender eller skema.
5. At arbejde med fejl
Frygt for at fejle stammer ofte fra erfaringer i hjemmet, hvor der lægges for stor vægt på præstation og fejlfrit resultat. I praksis betyder det: nedgør aldrig barnet for en enkeltstående fiasko. Forklar, at heller ikke voksne lærer alting første gang.
Gør fejlen fra tabu til et almindeligt samtaleemne. Hjælp barnet med at analysere sine fejl. Spørg: “Hvad ville du prøve anderledes næste gang?”. Målet er ikke perfektionisme, men evnen til ikke at give op og at gå videre med løftet pande.
6. De fejl forældre oftest begår – og hvordan man undgår dem
En af de mest almindelige fejl er uforholdsmæssigt pres – store forventninger, konstant sammenligning eller krav om fejlfrihed demotiverer som regel, skaber angst og modstand. Et barn er ikke en lille voksen – dets tempo og læringsstil stemmer ikke altid overens med vores forestillinger. Husk, at anerkendelse bør gives for fremskridt, ikke for perfekte resultater. Undgå trusler og unødvendige straffe for dårlige karakterer eller et langsommere tempo.
Overbelast ikke barnet. For mange fritidsaktiviteter, lektier eller urealistiske forventninger kan være udmattende for barnet. En del af motivationen er derfor at lære børn at hvile rigtigt og planlægge tid ikke kun til pligter, men også til leg og sport.
Prøv ikke at være perfekt. Find nye veje sammen med dit barn, fejr succeser sammen, og vær ikke bange for at begå fejl.