At lære at tale er en af de grundlæggende færdigheder hos et barn. Alle børn tilegner sig sproget gradvist, men hos nogle ser man forskellige forstyrrelser eller udviklingsmæssige forsinkelser, og at ignorere dem kan få langsigtede konsekvenser. Derfor er det afgørende, at forældre følger, hvordan deres barn taler, kommunikerer med andre og opfatter andres tale. Og at de hjælper barnet med at åbne munden korrekt og artikulere.
I dag er logopædi for længst ikke længere tabu, tværtimod – at søge hjælp hos en specialist er et tegn på forældres ansvarlige tilgang og på omsorg for barnets sunde udvikling.
Hvad bør et barn kunne?
Et barns sproglige udvikling er en individuel proces. Der findes dog generelle milepæle, som hjælper jer med at vurdere, om barnet udvikler talen korrekt. Fra fødslen til 1 år viser barnets kommunikation sig gennem skrig, pludren, brummen og at give lyde fra sig. Omkring etårsalderen siger barnet ofte sine første ord, for eksempel 'mor', 'far', 'bedste', eller enkle forsøg på dyre- og tingenes lyde.
Ca. mellem 1 og 3 år sker der en kraftig sprogudvikling. Barnet lærer at sætte to eller flere ord sammen og danne enkle sætninger. Omkring 2,5–3 år bruger det aktivt sproget til at udtrykke sine behov. Inden fireårsalderen bør de fleste børn tale i forståelige sætninger og være i stand til at kommunikere med en bredere kreds end familien.
Omkring femårsalderen forventes næsten korrekt udtale af de fleste lyde og evnen til at kommunikere forståeligt i samtaler. Før skolestart udtaler barnet som regel alle lyde sikkert, har et tilstrækkeligt udviklet ordforråd og kan verbalt udtrykke sine følelser, behov, meninger og oplevelser.
Hvordan ved man, at et barn har brug for en logopæd?
I de første måneder og det første leveår bør I blive opmærksomme, hvis barnet ikke laver nogen lyde eller ikke reagerer på jeres stemme. Rådfør jer også med jeres pædiater, hvis barnet efter det første år ikke siger simple ord; det kan være de første tegn på et problem.
Hos børn i 2–3-årsalderen vær ekstra opmærksom, hvis de næsten ikke taler, ikke danner sætninger af ord eller ikke har lyst til at kommunikere og svare. Et vigtigt tegn er også tilbagevendende vanskeligheder ved at forstå simple instruktioner, som forældrene giver.
Hos førskolebørn skal man holde øje med udtalen – problematisk kan være markant og længerevarende læspen, stammen, meget fattigt ordforråd eller manglende evne til at danne grammatisk korrekte sætninger omkring 5-årsalderen.
I alle tilfælde gælder en simpel regel – hvis I har den mindste tvivl, så søg en konsultation hos en logopæd. Sprogets udvikling er nøglen til barnets samlede psykiske, sociale og følelsesmæssige udvikling.
De mest almindelige taleforstyrrelser hos børn – og hvordan genkender man dem?
Der findes flere grundlæggende taleforstyrrelser hos børn. Den mest almindelige er dyslali, dvs. forkert udtale af visse lyde (den typiske 'læspen'). Desuden er forsinket tale hyppig, hvor barnet taler meget mindre eller senere end jævnaldrende.
En mere alvorlig forstyrrelse er udviklingsmæssig dysfasi, en forstyrrelse af de sproglige evner, som viser sig ved dårlig forståelse af basale instruktioner, problemer med at danne sætninger og generelt forsinkelse af alle sproglige færdigheder.
Mindre almindelige, men desto mere krævende, er for eksempel stammen eller mutisme (fuldstændig afvisning af verbal kommunikation, især i det offentlige).
Nogle forstyrrelser er genetisk betingede, andre udspringer af det miljø, barnet færdes i. Langvarige, ubehandlede problemer kan forhindre barnet i en god skolegang og true dets selvværd.
Hvornår skal man første gang gå til logopæd med barnet?
En forebyggende konsultation hos en logopæd anbefales allerede som 3-årig. Og det er helt almindeligt at få en vurdering endnu tidligere, hvis der er tvivl eller et anbefalet besøg fra pædiateren. Tidlig indsats spiller en nøglerolle i logopædisk intervention.
Logopæden er en specialist, som først vurderer barnets tale grundigt, stiller en eventuel diagnose og tilbyder konkrete løsninger og øvelser. Besøgene er som regel behagelige. Det drejer sig typisk om samtaler, lege og diagnostik i en legende form.
Hvordan kan I støtte barnets sunde sprogudvikling derhjemme?
Inddrag i hverdagen fælles samtaler, lege med remser og sange. At opmuntre barnet til at beskrive ting, oplevelser og følelser støtter sprogudviklingen rigtig godt.
Lege, som fremmer dannelse af ord og sætninger, er glimrende – for eksempel billedkort, vendespil, puslespil eller temalege, som du finder i enhver god legetøjsbutik.
Regelmæssig højtlæsning af eventyr og bladren i bøger eller magasiner udvider barnets ordforråd. Samtidig er det aktiviteter, som barnet synes er sjove.
Tøv ikke med at besøge en logopæd. Tidlig støtte er nøglen til succes.