Forskellige opdragelsesstile hos forældre er blandt de mest almindelige kilder til konflikter i forældreskabet. Hver forælder bygger i opdragelsen på forskellige erfaringer, forestillinger og værdier, hvilket ofte fører til uenigheder og misforståelser. Mens den ene forælder foretrækker klare rammer og disciplin, kan den anden hælde til en mere liberal opdragelse baseret på større frihed for børnene. Selvom mangfoldigheden af holdninger er sund, kan store forskelle i opdragelsen skabe usikkerhed og forvirring hos børnene og desuden påvirke forholdet mellem partnerne negativt.
Måske har du en fornemmelse af, at din partner er for eftergivende og lader barnet slippe af sted med alt, eller omvendt – at vedkommende er unødigt streng.
Hvorfor er det vigtigt at afstemme opdragelsesstile for både barnet og jer som partnere?
Hvorfor overhovedet stræbe efter en fælles linje i opdragelsen? Børn har brug for tydelige rammer og struktur – ikke overdreven kontrol, men heller ikke kaotisk adfærd fra forældrene.
Hvis du og din partner har forskellige tilgange, vil barnet hurtigt opdage, at den samme situation kan udløse forskellige reaktioner. Resultatet er, at barnet bliver usikkert og forvirret, hvilket kan føre til angst og stress. Forskellige syn på opdragelse kan også føre til problemer mellem forældrene selv. Hvis parterne ikke taler sammen og ikke kan finde løsninger, kan der opstå hyppige skænderier og følelser af uretfærdighed. Det er en alvorlig risiko for selve forholdet mellem de to voksne.
Det er også vigtigt at forstå, at børn meget hurtigt finder ud af, hvad der virker på hvilken forælder, og begynder at manipulere til egen fordel. Det fører til frustration hos forældrene. En fælles linje muliggør klar kommunikation over for barnet, hvilket er den bedste måde at forebygge disse ubehagelige situationer.
De mest almindelige opdragelsesstile
For at kunne afstemme tilgange harmonisk må vi først forstå, hvilke opdragelsesstile der findes. Oftest nævnes fire grundlæggende stilarter: autoritær, demokratisk, liberal og forsømmende.
Den autoritære stil lægger størst vægt på barnets lydighed. Her er strenghed, tydeligt hierarki, klare regler og eventuelle straffe typisk. Den demokratiske opdragelse kommunikerer åbent med barnet, fastsætter regler i fællesskab og er generelt mere omsorgsfuld med større fokus på dialog. Den liberale stil giver barnet meget frihed, og forælderen forsøger at blande sig så lidt som muligt. Den forsømmende forælder giver ikke barnet tilstrækkelig tid, opmærksomhed eller støtte.
For at kunne afstemme jer med hinanden i opdragelsen bør I hver især beskrive, hvordan I ser jeres egen opdragelsestilgang. Overvej i hvilken grad I foretrækker barnets frihed, eller omvendt lægger vægt på kontrol. Tal derefter sammen om, hvilke stilarter der passer jer bedst, og hvorfor.
Husk dog, at en ekstrem tilgang – uanset om det handler om strenghed eller eftergivenhed – sjældent er et godt valg. Mange fagfolk er enige om, at den bedste kombination er en demokratisk tilgang, suppleret med nænsomt håndhævede regler og grænser.
Hvor opstår de hyppigste uenigheder om opdragelse, og hvordan undgår man dem?
Forældre er oftest uenige om barnets søvn, måder at straffe og belønne på, kost, brug af fritid og relationer til den udvidede familie (for eksempel har bedsteforældre ofte indflydelse på opdragelsen).
Gør jer klart, hvornår og hvor jeres gnidninger opstår. Lav en liste over de mest problematiske punkter i opdragelsen, og søg derefter konstruktive løsninger. Hvis uenighederne fortsætter, og I ikke kan blive enige, så tøv ikke med at søge professionel rådgivning hos en børnepsykolog, en børnelæge eller en familierådgiver.
Husk, at uenigheder, der ikke løses i tide, kan skade relationer på lang sigt. I giver også barnet mulighed for at udnytte jeres forskellige holdninger til egen fordel. Det er ikke ønskeligt.
Hvordan kommunikerer man om opdragelse konstruktivt og uden skænderier?
Kommunikation er et af de vigtigste elementer, når man vil harmonisere forskellige opdragelsestilgange. Kunsten at tale om opdragelse konstruktivt og roligt er en færdighed, det kan betale sig at lære. Gensidig respekt er afgørende. Hver forælder har erfaringer fra sin barndom, der præger synet på opdragelse. Spørg din partner, hvorfor vedkommende opfatter visse situationer anderledes, og prøv at forstå vedkommendes grunde og følelser. Respektér den anden, også selvom du ikke straks er enig.
Brug desuden "jeg-budskaber" i stedet for kritik og bebrejdelser. For eksempel: I stedet for at sige: "Du er altid for blød, og børnene hører ikke efter", så sig: "Jeg oplever, at når vi ikke sætter klare grænser, bliver børnene unødigt ulydige. Hvad tænker du?" Denne måde at kommunikere på forebygger forsvarsreaktioner og hjælper jer begge med at tale åbent.
Tip: Vælg det rigtige tidspunkt til samtalen. Undgå debatter i affekt under en konflikt eller i situationer, hvor barnet er til stede. Find ro og plads til de mere alvorlige samtaler.
Praktiske skridt til at afstemme forskellige opdragelsestilgange
Lav sammen en liste over de grundlæggende regler og værdier, I vil give jeres børn videre. Hver partner bør tydeligt definere sine prioriteter og komme med konkrete forslag til fælles grænser. Prøv at kortlægge så mange situationer som muligt, hvor der ofte opstår konflikter – for eksempel puttetid, badning, måltider, lektier eller regler omkring teknologi (skærmtid, brug af mobil osv.).
Der vil helt sikkert være situationer, hvor en af jer ikke respekterer de aftalte regler. Løs ikke problemet foran barnet; tal sammen om det senere i privathed.
Hvad gør man, hvis opdragelsestilgange er grundlæggende forskellige, og enighed ikke er mulig?
Desværre kan der opstå situationer, hvor jeres holdninger og værdier omkring børneopdragelse er radikalt forskellige, og hvor jeres egen kommunikation ikke giver ønskede resultater. I sådanne tilfælde er det meget hensigtsmæssigt at søge støtte fra en tredjepart – en erfaren familieterapeut, rådgiver eller børnepsykolog. Disse fagfolk kan give et uafhængigt og objektivt blik på situationen og hjælpe med at finde hurtige og virksomme løsninger.
En familierådgivers opgave er ikke at beslutte for jer, men at vise jer forskellige muligheder, kompromiser og at fremme gensidig forståelse. Nogle gange er blot få besøg nok til at finde ud af, hvad der virkelig er vigtigt, og hvordan I sammen kan arbejde på at forbedre relationerne i familien.
At forene opdragelsestilgange hører til blandt forældres vigtigste og mest ansvarskrævende opgaver. Det er ikke altid let, især hvis I har forskellige holdninger. Alligevel kan det betale sig at bruge tid og energi på fælles dialog og at finde kompromiser. God kommunikation, gensidig respekt og vilje til kompromis er nøglen til succes.